Banerne

18 huller

Rø Golfbaner rummer 2 x 18 hullers baner. Rø Golfbaner er et af landets bedste og flotteste golfanlæg. Omgivelserne er helt unikke med klipper, skov, højdeforskelle og udsigt over Østersøen til Christiansø.

 

Old Course

Den gamle bane blev anlagt i 1984 og fra hul 4 løber banen gennem skov og klipper, hvor der er nogle fantastisk flotte huller.

Old Course er ikke lang, men de færreste langt slående vinder første runde på banen. Man skal virkelig spille bolden rundt og bliver man for modig, koster det med det samme. En bane man skal lære at blive fortrolig med og det gør at man skal spille den flere gange før man bryder koden. Det er også en bane man ikke bliver træt af og som kan spilles i alt slags vejr.

Denne bane bør spilles mange gange og nydes.

New Course

New Course er en helt anden sag med fire sæt teesteder, længde, brede fairways, store let kuperede greens og især på de sidste ni huller mange udfordringer med vandfyldte stenbrud, små søer, smalle skovpassager og så er vinden en meget afgørende faktor på den bane. I stille vejr fra blå tee kan man score, men fra hvid tee i frisk vind kommer man ud for en udfordring af de store.

Banen en af danmarks absolut længste baner med hvidt tee-sted. Halvdelen af hullerne spilles med direkte udsigt over østersøen og Christiansø.

 

Par 3 baner (Pay & Play)

Har du ikke et gyldigt DGU-kort, kan du altid komme til at spille på vores par-3 baner.

 

Fodboldgolf

I 2012 inviede Gudhjem Golfklub en helt ny 18 hullers Fodboldgolf bane – banen kan bruges af alle – også børnefamilier, god underholdning for hele familien.

 

Tidsbestilling

Vi anbefaler tidsbestilling for alt spil på de store baner.