Bornholm Masters 2026

Kære golfspiller

Turneringen spilles i Rø på begge baner den 22. juli og den 24. juli.

Bornholm Masters 2026 – 17. årgang

I 2024 takkede Morten Kofoed af efter 15 år som arrangør af Bornholm Masters og overlod dermed stafetten i 2025 til Anders Jensen, som har spillet med i turneringen siden 2014, samt Brian Frederiksen som har været med siden 2022.

Læs mere om turneringen på: www.bornholmmasters.dk
Igen i 2026 spiller vi Stableford, (Herre fra Gul tee – Damer fra rød tee) onsdag og fredag i uge 30, hvor vi spiller henholdsvis New Course og Old Course. Der spilles på begge baner begge dag, dette for, at alle spillere kommer hurtigere i Klubhuset. Dem som spiller New Course onsdag spiller Old Course fredag og omvendt.

Der spilles i 3 rækker:
Herre – A: +0,0 – 20,0 Hcp.
Herre – B: 20,1 – 54,0 Hcp.
Damer: 0,0 – 54,0 Hcp.

Det højeste antal tildelte slag i turneringen vil være 40 slag uanset om ens handicap er højere. Du må gerne deltage i turneringen selvom du har et højere handicap end til 40 slag, du vil blot ikke få tildelt flere slag.

Længste drive på fairway for alle 3 rækker på New Course vil være hul 9. Tættest pinden vil være hul 10, længste drive på fairway for alle 3 rækker på Old Course vil være hul 18, og tættest pinden vil være hul 4, husk at notere jer dette.

Vi spiller efter DGU regler, og er den enkelte i tvivl, så spørg din markør. Vi opfordrer alle til at holde tempo på banen og samle op når du ved, at du ikke kan opnå point på hullet.

Efter fredagens runde vil der være præmieoverrækkelse i klubhuset, for alle rækker med flotte præmier.

Læs mere om den flotte 1. præmie på www.bornholmmasters.dk

Traditionen tro vil vi få taget et flot fællesbillede fredag eftermiddag, og vi opfordrer derfor til at blive, til dette er overstået, det vil ske umiddelbart efter præmieoverrækkelsen.

Vi gentager succesen fra 2025 og tilbyder igen i år tilkøb af en “grill buffet” med lækkert kød, pølser og brød (fra grillen naturligvis) som serveres fredag eftermiddag efter præmieoverrækkelsen er overstået omkring kl. 17.00 til kun kr. 179,- pr. person.

I 2025 var vi 75 deltagere til spisningen, vi håber igen i 2026 mange har lyst og mulighed for, at blive og slutte to dejlige golfdage af med nye bekendtskaber og venner på bedste facon… og man kan stadig nå at være hjemme og klar til afslapning kl. 18.30 på sofaen i sommerhuset 😎

Ønsker man at deltage i “Grill hygge” skal dette bookes og betales sammen med tilmeldingen.

I 2026 vil tilmeldingen ske via den nedenfor viste formular

I skemaet udfyldes felterne Turnering samt evt. Spisning

Under Prisvalg vælger du den ”pakke” du ønsker og indbetaler til Gudhjem Golfklub: konto 6060-113 96 23 eller MobilPay 12 197, Anfør BM ved indbetaling og send til Gudhjem Golfklub, kun herefter er tilmeldingen accepteret.

Max tilmelding er 140 spillere.
Bemærk! Det er ikke tilladt at have hund med på banen under turneringen.

For jer som kommer ovrefra, så husk at bestille bolig og færgebilletter i god tid, der er run på Bornholm, og det skyldes bl.a. de efterhånden meget fornuftige færgepriser.

Lad nu være med at bestille færge hjem fredag eftermiddag, men tag eventuelt en om aftenen, eller en overnatning mere, Bornholm er jo skøn 😎

Vi ses på Bornholm i uge 30 – måske før – På gensyn.

Husk at tilmelding først er gældende når det valgte beløb er indbetalt til Gudhjem Golfklub. Sidste frist for early bird er: 31-03-2026.
Konto 6060-113 96 23 eller mobilpay 12 197, Gudhjem Golfklub

Ophold:

For jer som kommer ovrefra, så husk at bestille bolig og færgebilletter i god tid, der er run på Bornholm, og det skyldes bl.a. de efterhånden meget fornuftige færgepriser.

Lad nu være med at bestille færge hjem fredag eftermiddag, men tag eventuelt en om aftenen, eller en overnatning mere, Bornholm er jo skøn.

Vi ses på Bornholm i uge 30 – måske før – På gensyn.

Vi ønsker jer en glædelig Jul samt et godt Nytår.

 

 

Anders Jensen
Mobil: +45 4888 2176

Brian Frederiksen
Mobil: +45 4026 2624

Kontakt@bornholmmasters.dk

Tilmelding til Bornholm Masters 2026

Tilmelding åbnes medio Januar 2026







    Hvor meget vil du deltage


    Husk at der er grill på Stenby Mølle


    Prisvalg Bornholm Masters 2026


    Early Bird – tilmeld dig inden 31. marts og få 10% rabat.

    Afkryds i felterne og træk 10% fra.

    Indbetal på MobilePay 12197 og noter navn, DGU‑nr. samt “early bird”.